Golfbanen er beliggende i det smukke morænebakkelandskab midt i det Nordsjællandske kulturlandskab. Alle huller er anlagt med pietetsfølelse og indpasset de oprindelige landskabsformer. Hullerne er kuperede med mange søer og bunkers.
Vores store baner består af 3 gode og ligeværdige 9 hullers sløjfer + en hyggelig par 3 bane. De 3 sløjfer hedder:
Vest banen
Nord banen
Øst banen
Hver uge skifter vi, således at 18 hullers banen består af en kombination, f.eks. Vest/Nord, og så er 9 hullers banen den tredje sløjfe (Øst i dette tilfælde). Ugen efter kan man så opleve en ny 18 hullers bane og en ny 9 hullers bane, hvis man vil.
De 3 sløjfer giver både variation og god plads til medlemmer og gæster. Øst sløjfen regnes normalt for at være lidt sværere end de øvrige, bla. pga. at der er meget vand i spil. Men på alle sløjfer er der en passende udfordring af det lange spil og det korte spil og ikke mindst de "taktiske evner".
Gæster er altid velkomne både individuelt og som del af større grupper.
Vores helårsåbne driving range er også åben for alle.