Info om de ting der allerede er fastlagt for 2012:
Alle er velkommen til at hygge sig sammen med os et par timer hver mandag. Og er man ny - med eller uden handicap - er man altid meget velkommen i "kontortiden" hver mandag mellem kl. 17:00 og 19:00 på terrassen ved puttinggreen.
Kaninmatcherne (på den store bane og med banetilladelse) er primært tænkt til "kaniner" (handicap over 38) og de har første spilleret - men der er også plads til andre medlemmer af Hørsholm Golfklub, der kunne tænke sig lidt socialt samvær mandag eftermiddag (vi kalder dem U38'ere).
Kaninmatcherne afvikles hver mandag eftermiddag i sæsonen (helligdage undtaget). Første starttid kl. 1600 (og den sidste er kl. 17:30 afhængig af årstiden) og booking af starttider for kaninerne foregår via bookingsystemet. Husk at bekræft din tid når du kommer! Ellers spørg om hjælp.
Den sidste mandag er gun-start. Udvalget sammensætter holdene og alle starter samtidig fordelt på de 9 huller. Så er alle færdige samtidig og der er fællesspisning og præmieoverrækkelse bagefter. Ved gun-start er mødetid er senest kl. 16:30
Boblematcherne er for medlemmer (eller golfinteresserede) uden banetilladelse, der spiller 9 huller på par 3-banen hver mandag. Se medlemsgangen, der opdateres med tilmeldingslister hver mandag. Vi mødes på terrassen kl. 17:00 og der vil altid være rutinerede golfere til at hjælpe jer tilrette.
Den sidste mandag i måneden afvikles matcherne med efterfølgende mddag, og der er mødetid for kaniner kl.16:30 og for boblere kl. 17:00. Efter matchen er der fællesspisning med præmieoverrækkelse til månedens vindere.
For boblerne uden banetilladelse - følg med på opslagstavlen i medlemsgangen ved sæsonstart.
"Torsdagsklub for nye" med faddere: Skriv dig på tavlen på medlemsgangen og garvede faddere stiller op og hjælper dig! Måske mangler du en makker til par 3-banen. Måske kunne du tænke dig en "guidet" tur rundt i klubben - eller blot få en sludder på terrassen? Skriv dig på listen - vi er her for at hjælpe dig!
For alle medlemmer gælder:
Husk at melde afbud hvis man bliver forhindret, og husk at dårligt vejr ikke er nogen undskyldning for at udeblive. Det ødelægger matchen for de øvrige deltagere. Og kanin - husk at bekræfte din starttid hver gang i bookingsystemet.
Slagprøver aftales med proshoppen og forestås af klubbens proer.
Græshoppeprøven aflægges som det fremgår af skema på medlemsgangen under ledelse af klubbens faddere. Her kan torsdag også bruges.
Kaninprøve på stor bane aftales med en fadder (undgå mandage i "kanintiden", da der er pres på banen der). Telefonlisten over klubbens faddere findes på klubbens hjemmeside og er også opslået på medlemsgangen. Brug gerne "Torsdagsklub" til prøverne.
Den første mandag i måneden er der regelgennemgang med Claes Bryld. Hvis vejret tillader det foregår gennemgangen på banen, så husk passende fodtøj. Tilmelding på medlemsgangen.
Anden mandag i måneden afholdes regelprøve af Peter Norsell, husk tilmelding på medlemsgangen.
Alle øvrige informationer og tilmeldingslister til de forskellige aktiviteter slås op på denne side og/eller på medlemsgangen. Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er spørgsmål. Det gælder for kaniner og boblere som for andre medlemmer.
Juli måned er sommerferiemåned og Medlems- og Begynderudvalget holder sommerferie. Men skal du op til prøve eller andet - så hold dig orienteret på opslagstavlen eller spøg i sekretariatet. Der vil ofte være mulighed for at lave en aftale!
Mange golfhilsner
Karen Thorsted (kthorsted@mail.dk)
Medlems og- Begynderudvalget
| Vindere af ugens kaninmatch, mandag den 14. maj 2012
1) Werner Overby 16 p 2) Jørgen Jensen 15 p 3) Sejr Sejersen 15 p Dagens U38-vinder blev Torben Ramskov 16 p
Så kom vi på Øst - det ses på scorerne. Svær - men nok Danmarks smukkeste bane!
|