Aktuelt i Hørsholm Golf

Kendte mærker i den nye shop
Dato:
14-12-2011

Vi arbejder kraftigt med de tidligere annoncerede planer, og det er stadig vores tro, at den nye bygning kan stå klar til sæsonstart og huse den kombinerede reception og shop.


Interessen fra udstyrsleverandører og tøjmærker mv. for at være til stede i vores nye shop, er meget stor. Vi er sikre på, at vi får et meget spændende udvalg. Backtee, det kendte danske tøjmærke, der har specialiseret sig i golftøj, og som bl.a. Thomas Bjørn har gjort kendt, har således udnævnt shoppen til en af deres kommende ”Major Dealers”. Det betyder, at vi vil føre et bredt sortiment af både Backtee golftøj, og desuden af det amerikanske Nicklaus golftøj.


Titleist, som måske er golfverdens mest velansete bold- og køllemærke, har tilbudt os at være 1 ud af kun 15 danske SureFit steder. Det betyder, at vore medlemmer i 2012 får ekstraordinært gode muligheder for at få personligt tilpassede Titleist jern og køller, og oven i købet til helt særlige medlemspriser.

 

Et andet kendt mærke, som der også satses på i 2012 er Cobra, og her bliver der også ekstraordinært gode muligheder for at teste og finde lige netop det, der kan forbedre din golf.


Adskillige andre spændende tiltag er i støbeskeen, og vi ser frem til at kunne informere om dem i det nye år.