logo.jpg

Mød trænerne i Hørsholm Golf

 Peter Jeppesen Iben Tinning Jesper Kjærbye
   jesperkjærbye_foto_300px
Skriv til Peter:
p.jeppesen@live.dk

Skriv til Iben:

iben@ibentinning.dk

Skriv til Jesper:
jesper@kjaerbye.com
 

Om Peter Jeppesen


Peter er født i 1967, gift med Anja og har 2 børn, Marius på 1 år og Leonora på 4 år og bor i Rungsted. Peter har haft en civil karriere inden han startede med golf, med uddannelser som værktøjsmager og maskine ingeniør. Dog endte han med, at blive hotelchef for flere ski hoteller i de franske alper, og var med til at starte højskolekurser op, med golf som hovedfag for Oure idrætshøjskole. 


I marts 2007, blev Peter uddannet som PGA Golf Professionel, i Søllerød golfklub. Herefter har han arbejdet som Head Pro i Helsinge Golfklub (nu Ree Golfklub) og Greve Golfklub. Gennem sin tid som træner, har Peter haft stor succes med træning af alle typer af golfspillere. Lige fra nybegynder til verdensstjerne. En succes der især skal findes i Peters engagement, i den enkelte spiller, og dennes ønske for golfen. 


Peters stræben efter konstant læring og udvikling, afspejler hans karriereplanlægning. Her ses mange forskellige kurser og træning, af de dygtigste coaches og professionelle fagfolk. Af et par kan nævnes; Mac O Grady, m.o.r.a.d. golf, videnskaben om golfsvinget. Gregor Jamieson svinganalyse, indspil og putting,  Andrew Nicholson, sving teori for juniorer. Gary Wiren, The succes triangle for golf. Aim-point putte system. Autoriseret club maker and club fitter fra Golfsmith, samt autoriseret club fitter for, Mizuno, Callaway, Wilson, Titleist. Dertil er Peter uddannet NLP & hypnose coach.


Trænerfilosofi: ”Alle kan blive gode til golf, det er kun et spørgsmål om vilje”. 


Med det mener jeg, at blive en bedre golfspiller, ikke udelukkende handler om talent. Derimod er hårdt arbejde og dygtig vejledning, to ligeså vigtige faktorer for at blive en bedre golf spiller. 


At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik. Ikke at vove er at miste sig selv.

Søren Kirkegaard 1849


 

Om Iben Tinning


Iben er medlem af PGA of Denmark samt uddannet kognitiv coach og har arbejdet som performance coach siden 2009 med professionelle og amatørgolfspillere lige fra europa tour spillere til helt almindelige golf spillere. 


Efter at have spillet 14 år som Playing Pro på Ladies European Tour og LPGA Tour i USA er det nu tid at gøre noget for andre i golfsporten. Iben ønsker derfor at bruge sine erfaringer fra bl.a. sine seks sejre på Ladies European Tour og de 58 top 10-placeringer til Performance Coaching og elite spillersupport. 


Iben har også en mission for kvindegolf, og ønsker at bruge sine Order of Merit på Ladies European Tour og erfaringerne fra det europæiske Solheim Cup hold til at hjælpe unge kvindelige stjerner på vej. 


Læs mere hendes på hjemmeside:
www.ibentinning.dk






 

Om Jesper Kjærbye


Jeg er i golfsammenhæng bl.a. fuldt certificeret PGA-træner med 16 års erfaring, TV-kommentator og tidligere European Challenge Tour-spiller. Det er uden for golfbanen fx blevet til en HA-jur-uddannelse fra Copenhagen Business School.


Jeg elsker golfspillet, som jeg af flere grunde betragter som verdens bedste spil. Jeg har gennem 35 år udforsket mange afkroge af det og har langs ad vejen haft fornøjelsen af også at gøre det nær verdensklassespillere som Thomas Bjørn, Anders Hansen, Søren Hansen og ikke mindst Søren Kjeldsen. Ja - tre af dem har i sin tid været mine kolleger ved VM for landshold.


Min aktive professionelle spillekarriere blev indstillet pga. en skulderskade. Siden har mange kommentatordage om året for Viasat Golf bidraget til fortsat værdifuld inspiration fra miljøet omkring topgolfen. Udover spillerkontakten har jeg haft mange lærerige samtaler derude på Touren med nogle af verdens største kapaciteter i golfregi inden for psykologi, coaching, fysisk træning, biomekanik, svingteknik, udstyr og vejen til læring. Min forståelse for spillet er formet ud af alt dette og ud af traditionel kursusdeltagelse.


Læs mere på Jespers hjemmeside: 
www.jesperkjaerbye.wordpress.com





Jørgen Korfitsen

Jørgen Korfitsen har været tilknyttet Hørsholm Golf igennem en lang årrække. Jørgen er en kendt golfprofil i hele landet kva hans mangeårige virke i golfsporten - Jørgen har nemlig været træner siden 1957!

Selvom Jørgen efterhånden er blevet 78 år og har neddroslet sine træneraktiviteter, så er det stadigt muligt at lave aftaler med Jørgen omkring lektioner og hold. Interesserede er velkommen til at ringe til Jørgen på mobil 20122018.





Undervisningsformer

Trænerteamet på Hørsholm Golf Academy kan tilbyde træning til alle lige fra begyndere til professionelle golfspillere. 


Der tilbydes følgende:

  • Individuelle lektioner á 20, 40, 60 min. varighed
  • Holdtræning á 1,5 times varighed
  • Halvdagskurser 3 timer
  • Heldagskurser 6 timer
  • 2-3 dages golfskoler
  • Juniortræning
  • Golfskoler/rejser til udlandet
  • Club Fitting og udstyrstest
  • Kom i gang med golf / opstartsforløb

Du kan læse om de forskellige undervisningtyper, priser og faciliteter i menu'en til venstre.




Booking af lektioner

Lektioner bookes via vores bookingsystem - både medlemmer og gæster kan benytte det. Der kan både bookes individuelle lektioner og tilmeldinger til hold.





Vejledning til probookingsystem


Probookingsystemet er nemt og intuitivt at benytte. 

  • Til at starte med skal man vælge om man vil booke individuelle lektioner eller hold/kurser
  • Skærmbilledet åbner i "Lektioner", hvor der kan vælges mellem 20, 40 og 60 mins lektioner
  • Skal man booke hold eller kurser, så klikkes på tekstlinket "Hold & Kurser" til venstre i skærmbilledet
  • Derefter følger man flowet og vælger træner, tidspunkt og indtaster sit navn
  • Til slut bekræftes aftalen og man modtager nu en bekræftelsesmail fra systemet

Se skærmdump eksemplet nedenfor:





flag1.jpg