Top
 

Baner

Hørsholm Golf / Baner

Baner


Vi gør opmærksom på at der på Vest banen er en del kørsel med arbejdsvogne på grund af anlæggelse af en Støjvold ud mod Isterødvejen. Hullerne 2 & 3 vest spilles som provisoriske huller godkendt af DGU og ratet så de kan indgå i handicapregulering og benyttes til turneringer.

Vi beklager de gener der må være på grund af anlægsarbejdet, men ser frem til de forbedringer af hullerne på Vest banen som vil komme når arbejde med støjvolden er færdigt.

Læs mere om Støjvolds projektet her.

Vest, Nord, Øst

Golfbanen er beliggende i det smukke morænebakkelandskab midt i det Nordsjællandske kulturlandskab. Alle huller er anlagt med pietetsfølelse og indpasset de oprindelige landskabsformer. Hullerne er kuperede med en del søer og bunkers. Banerne er bestående af tre 9-hullers sløjfer, med ugentlig skiftende 9- og 18 hullers bane, samt en par 3 bane. De tre sløjfer giver både variation og god plads til medlemmer og gæster.

Baneoversigt

Vest-banen

Vest banen er den middellange og middelsvære sløjfe. Banen har en del træer og dermed karakter af parkbane. Der er også åbne områder med lidt mere vild natur. Der er smukke udsigter mange steder på banen og de fleste huller vil stå klart i erindringen for spillerne efter runden. Det gælder eksempelvis de utroligt smukke huller 5, 6 og 9. Især afslutningshullet 9 skal fremhæves; et middellangt par 4 hul, hvor man står højt på teestedet med en smuk udsigt over hullet foran sig. Og lige højre om greenen ligger en drilsk sø, der er klar til opsnappe upræcise indspil.

 

9 vest

Nord-banen

Nord-sløjfen den korteste af de tre sløjfer på Hørsholm Golf. Den består af tre par 3 huller, tre par 4 huller og tre par 5 huller. Blandt vore medlemmer er Nord-sløjfen den mest populære blandt andet på grund den store spillemæssige variation i hullerne, men også på grund af den flotte natur på selve banen. Derudover kan man på turen rundt også opleve en hestefold og en hjortefarm. Lav-handicapperen vil opdage, at der er gode birdiechancer på par 5 hullerne, mens at par 3 hullerne kan give en del den udfordringer. 

 

8 nord

Øst-banen

På øst-sløjfen bliver alle spillere godt testet. Vand er i spil på ikke mindre end syv af de ni huller. ”Lake Course” kunne derfor være et alternativt navn til sløjfen. De mange naturlige vandhazarder og det rige fugleliv omkring dem giver en usædvanlig god naturoplevelse. Banen har relativt store og ondulerede greens, der ofte er hurtige og byder på mange udfordrende og sjove putts. En god game plan og en varm putter er et must for at spille til sit handicap på denne sløjfe. Når øst-sløjfen indgår i 18 hullersbanen er det altid her, at man får ekstra slag i forhold til handicappet.

5 øst

Academy Course

Academy Course er placeret til venstre fra driving rangen og den består af korte par 3 huller. Banen kan benyttes af alle, lige fra den helt nye golfspiller til den øvede spiller, der gerne vil skærpe sit korte spil. Banen kan spilles på pay & play basis.

Par 3 bane