Top
 

Greenfee

Hørsholm Golf / Greenfee

Greenfee & booking


Booking af starttid
Reservation af starttider kan ske via vores bookingsystem her på hjemmesiden. Reservation kan også ske telefonisk på tlf. +45 4576 5150 mandag til fredag mellem kl.10.00-15.00, eller via e-mail til post@hoersholm-golf.dk.

Betaling af greenfee – husk webpriser
Betaling af greenfee foretages enten online i forbindelse med selve reservationen af starttiden eller på ProBox-automaten ved ankomst til banen. Vær dog opmærksom på, at der kan opnås en reduceret webpris ved betaling online. Priser for de enkelte starttider fremgår på starttiden. Man kan godt vælge at gennemføre en reservation uden at betale online. I så fald betales nedennævnte standardpriser ved ankomst til banen. Skal man spille med et Hørsholm Golf medlem tilbydes der en særlig gæstetakst og der betales på dagen ved ankomst. Alle gæster skal ved ankomst til banen foretage indtjekning og bekræftelse af deres starttid på ProBox automaten. 

Greenfeepriser – gældende alle dage

BaneStandardtakstWebtakstGæstetakstJunior
18 hullerKr. 650Kr. 395-495Kr. 375200
9 hullerkr. 350Kr. 295Kr. 240100
Par 3 baneKr. 150Kr. 150Kr. 150100

Ved betaling af 18 hullers greenfee kan der spilles op til 27 huller på en dag.

NB! Der arbejdes på Vest-sløjfen
Der arbejdes i den kommende periode på at forbedre Vest-sløjfen, bl.a. med etablering af en støjvold. Der forekommer derfor kørsel af diverse arbejdsmaskiner. Vær opmærksom på, at hul 2 og 3 Vest spilles fra provisorisk teested. DGU har lavet en midlertidig rating og der kan derfor stadig handicapreguleres ved spil på Vest-sløjfen.

Betalingsmuligheder

  • Online betaling med dankort/kreditkort ved reservationen
  • Betaling på ProBox-automat ved ankomst
  • Betaling via MobilePay til 6024 9682
  • Bankoverførsel til Nordea Bank reg. 2091 konto 5010120111

Adgang til 9 og 18 hullers banen

Greenfeespil på 9 eller 18 hullersbanen forudsætter et aktivt medlemskab af en anerkendt golfklub eller anden dokumentation på handicap/spilletiladelse. DGU-kort eller tilsvarende dokumentation bedes venligst medbragt under spil på banerne og forevises på baneopsynets anmodning

I Hørsholm Golf modtages spillere med DGU-fleksmedlemskab på lige vilkår med andre gæster.

For grupper på over 25 spillere kan lukning af 1. tee tilbydes, efter skriftlig aftale med sekretariatet.

Der er på Hørsholm Golf påbud om anvendelse af bløde spikes.

Ved spil på banen skal gyldig kvittering medbringes og forevises på baneopsynets anmodning.

Handicapbegrænsninger på 9 & 18 hullers banerne
Hverdage – max handicap 48
Weekends – max handicap 36

Par 3 banen – er åben for alle
Alle spillere uanset forkundskaber er velkommen på par 3 banen. Denne kan spilles på pay & play basis. Sæt kan lejes i shoppen.

Booking for medlem
Booking for gæster
Book undervisning

“Du opnår den bedste greenfeepris ved at betale online i forbindelse med reservation af starttiden.”

– den kloge golfer –