Top
 

Job

Job i Hørsholm Golf


 

Er du vores nye GEO medarbejder?

I foråret 2017 oprettede Hørsholm Golf en stilling, som er dedikeret til miljøarbejde og bæredygtighed. Personen skal indgå i greenkeeperteamet’s dagligdag, men skal primært beskæftige sig med at finde nye tiltag, og fremme budskabet om miljøarbejdet. Hørsholm Golf blev GEO certificeret for første gang i 2011 , og i 2017 har vi fået en re-certificering.

Vi søger en person som er udadvendt og servicemindet, da en stor del af jobbet går på direkte relationskontakt til både medlemmer og kunder i huset. Vedkommende skal gerne have en grøn baggrund, eller en stor interesse inden for planter, vandløbsøkologi, urter, nedgræsning med kvæg osv. Det er samtidig vigtigt for os, at arbejdet skal være for naturen og ikke bare en symbolværdi.

Forventningerne til vores kommende kollega:

  • Du skal gerne være uddannet indenfor det grønne område og have relevant erfaring
  • Du skal være stærk i at kommunikere både skriftlig og mundtligt
  • Du har et højt ambitionsniveau inden for dit felt
  • Du skal være fortrolig med computere og Office pakken, specielt Power Point
  • Du skal have en fleksibel indstilling til arbejdstid
  • Du skal være fortrolig med maskiner
  • Du skal være indstillet på at stå for miljødelen på vores hjemmeside og Facebook

Naturen er, og har altid været et vigtigt omdrejningspunkt for Hørsholm Golf. Det er derfor meget vigtigt for os at finde den rette til opgaven. Vi har sammen med den afgående GEO medarbejder defineret rammerne for stillingen, så den nye trygt kan starte op.

Vi tilbyder:

  • Helårsansættelse i en struktureret virksomhed med sund økonomi
  • En stor og alsidig maskinpark
  • Et engageret greenkeeperteam med godt sammenhold
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Løn efter kvalifikationer

Hørsholm Golf ligger i hjertet af Nordsjælland, vi råder over ca. 100 ha hvoraf store dele af området er udlagt til naturområder, herunder blandt andet fredskov. Vi har et mangeårigt samarbejde med både Hørsholm Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og en del biavlere m.f.

Vi forventer at stillingen skal være besat inden 1. marts. Vi har derfor ansøgningsfrist til 1. februar.

Ansøgning, cv og spørgsmål, kan sendes til Course Manager Anders Kamp Mortensen på akm@hoersholm-golf.dk.

Er du vores nye lærling?

Hørsholm Golf ønsker at bidrage til den forsatte uddannelse af personer til den grønne sektor. Vi søger derfor en lærling mere, som kan træde ind i vores grønne team. Vi er en moderne arbejdsplads i faste rammer, med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi søger en person som er udadvendt og servicemindet, da ansatte i firmaet er i direkte kontakt til medlemmer og kunder i huset. Som kommende lærling kan du enten gå i lære som Anlægsgartner eller Greenkeeper. Hvis du ønsker at tage anlægsgartneruddannelsen, kan vi lave en kombinationsaftale med et lokalt anlægsfirma. Det vigtigt for os at du brænder for dit kommende fag, og du selv ønsker at tage aktiv del i din læreproces.

Forventningerne til vores kommende kollega:

  • Du har et højt ambitionsniveau
  • Du skal være fortrolig med computere og Office pakken
  • Du skal have en fleksibel indstilling til arbejdstid
  • Du skal være fortrolig med maskiner
  • Du skal minimum have et traktorkørekort

Det er vigtigt for os, at du  allerede fra dag 1, får følelsen af at være en del af teamet. Det skaber både gode læringsrammer og gode resultater på banen. Som kommende lærling må du meget gerne have en naturlig interesse for den natur vi færdes i, da vi som virksomhed, lægger stor vægt på at leve i sammenspil med naturen.

Vi tilbyder:

  • Helårsansættelse i en struktureret virksomhed med sund økonomi
  • En stor og alsidig maskinpark
  • Et engageret greenkeeperteam med godt sammenhold
  • Mulighed for udlandsophold på en europæisk bane i op til 4 måneder
  • Løn efter overenskomsten

Hørsholm Golf ligger i hjertet af Nordsjælland, vi råder over ca. 100 ha hvoraf store dele af området er udlagt til naturområder, herunder blandt andet fredskov. Vi har et mangeårigt samarbejde med både Hørsholm Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og en del biavlere m.f.

Vi forventer, at stillingen skal være besat inden 2. april. Vi har derfor ansøgningsfrist til 1. marts.

Ansøgning, cv og spørgsmål, kan sendes til Course Manager Anders Kamp Mortensen på akm@hoersholm-golf.dk.

Dette er til testformål. Ordrer vil ikke blive ekspederet. Afbryd