Top
 

Freddy Pedersen er død

Hørsholm Golf / Herreklubben  / Freddy Pedersen er død
24 sep

Freddy Pedersen er død

Freddy var i en årrække en drivende kraft i Herreklubben og rigtig mange af vores aktiviteter i dag er startet af Freddy. Det gælder Skåne Cup, som er blevet vores faste 2-dages tur, den traditionsrige udflugt til Dyrehaven i september med specialregler som ”dyrehavedrop” og ”gyldne bolde” og ikke mindst Ryder Cup, som vi i år spiller for 8. gang. Disse turneringer viser Freddys lyst og evne til at kombinere golf med noget sjov samtidig med, at vi stadig konkurrerer. Freddy skabte et stort sammenhold i Herreklubben.

Freddy arrangerede også ved flere lejligheder golfture til Portugal, hvor deltagerne alle har haft det sjovt, og hvor der huskes adskillige underholdende episoder med glemte pokaler osv. Freddy klarede det altid i sidste øjeblik.

Også Regionsholdet i C-rækken nød i mange godt af Freddy som holdleder og spiller.

Som spiller var Freddy speciel skarp i det korte spil og kunne udnytte det. Vi ønsker alle at lave en ”Freddy” (ligge en halv meter uden for green) og så hole med 0 put, når der er puttekonkurrence. Freddy vandt utrolig ofte puttekonkurrencen, og vi vil også huske ham for hans faste afslutningsbemærkning, når dagens Ryder Cup resultater var meddelt: ”alt kan stadig ske”

Æret være Freddys minde.

Robert