Top
 

Golfophold på Rungstedgaard

Hørsholm Golf / Greenfee / Golfophold på Rungstedgaard

Golfophold på Rungstedgaard


Rungstedgaard  i sommerperioden

Med et hotelophold på Rungstedgaard er der ikke langt til Hørsholm Golfs baner og den skønne Nordsjællandske natur. Rungstedgaard har udsigt til Øresund og ligger lige midt i egen park og bøgeskov, blot 10 minutters kørsel fra Hørsholm Golf.

Stor morgenbuffet
Hver morgen serverer Rungstedgaard deres store morgenbuffet med et kæmpe udvalg af lækkert bagværk, friskrørte yoghurter, hjemmeristet mysli, pandekager, æg i flere varianter og meget mere.

Historie og elegance
Rungstedgaard blev opført i 1917 som privatbolig til Laura Dinesen, der var beslægtet med Rungstedgaards berømte nabo Karen Blixen. Og frem til 1965 dannede huset ramme om familiens hverdagsliv, indtil det blev overtaget af Forsikringsakademiet, som i dag ejer og driver Rungstedgaard. Hovedhuset på Rungstedgaard rummer i dag både møde- og konferencefaciliteter til mere end 450 personer samt 141 hotelværelser. Huset emmer af historie og elegance.

Karen Blixen
Når du besøger Rungstedgaard, så husk også at besøge deres nabo ‘Karen Blixen Museet’ – hvis tiden er til det. Museet er indrettet i forfatterens fødehjem Rungstedlund, som igen blev hendes hjem, da hun i 1931 vendte tilbage til Danmark efter 17 år som farmer i Afrika. Her boede hun til sin død i 1962, og her skrev hun alle sine verdensberømte fortællinger.

Priser

  • 1 x overnatning i std. dobbeltværelse på Rungstedgaard (parkværelser) inklusiv stor morgenbuffet kr. 913 pr.  person ved 2 personer
  • 1 x greenfee til Hørsholm Golf, spil op til 27 huller på en dag, kr. 325 pr. person

(Enkeltværelse: Kr. 1.525 inkl. morgenbuffet)

Booking

Booking og betaling af ophold sker til Rungstedgaard.
Booking og betaling af greenfee sker til Hørsholm Golf.

Link til Rungstedgaard…

Booking

Booking af ophold foretages direkte til Rungstedgaard på rec@rungstedgaard.dk eller tel. 4586 4422.

Booking af greenfee foretages til Hørsholm Golf på post@hoersholm-golf.dk eller tel. 4576 5150