Lørdagsturnering i mandagsklubben
Mandagsklubbens 2. lørdagsturnering blev afviklet lørdag den 2. juni, kl. 13.00 – i 30 graders varme og højt humør.
Der var 34 deltagere og restauranten havde tryllet lækkert smørrebrød frem.
Vi spillede individuel Stableford på Øst og der var fine score og rigtig fin stemning. Blot var alle enige om, at løbende start ikke er vejen frem. Vi mødtes kl. 13 – og især for dem der starter til sidst (kl 14.50) var det meget lang og varm dag, da de sidste hold først var inde kl. 18.10 – så godt kæmpet!
Der vil blive afviklet yderligere 2 lørdagsturneringer for dem med hcp 36 til 54 i eftersæsonen – i august og september. Begge turneringer bliver som gunstart (hvor alle starter samtidig – fordelt på de 9 huller). Hold øje med hjemmesiden og opslagstavlen i medlemsgangen – hvor datoerne vil fremgår, så snart de er på plads.
Vi siger tak for en dejlig lørdag med en masse smil og god stemning og glæder os til at se jer igen – enten til Lørdagsmatch eller på terrassen hver mandag fra kl. 16.00.
Mange golfhilsner
Mandagsklubben