Top
 

GEO-certificering

Hørsholm Golf / Natur & Miljø / GEO-certificering

GEO-certificering


Grøn profil – har givet international anerkendelse

Hørsholm Golf følger et grønt spor med konstant fokus på miljøet og bæredygtige løsninger. På banen støder du blandt andet på får, der “klipper” roughen, samt et meget rigt fugleliv. I perioder udnytter vi desuden banens egne råvarer, eksempelvis honning fra bistader eller hyldeblomster til at lave en lækker læskende drik, der kan serveres i Restaurant Lerbækgaard.  Erfaringerne viser, at bæredygtighed og en velplejet golfbane sagtens kan gå hånd i hånd. Vores indsats omkring bæredygtighed har gjort, at vi er én af kun to danske golfbaner med en international miljø-certificering fra Golf Environment Organization. 

Golfbanen 

Banen er anlagt i naturskønne omgivelser og udformningen af hvert hul er sket med stor respekt for det givne landskab. Banens elementer; teesteder, fairways, hazarder og greens er lagt direkte i den givne natur, hvilket giver en bane i perfekt harmoni med naturen.  Greens er desuden anlagt med græsarten rødsvingel, hvilket bevirker, at vedligeholdelsen er mindre ressourcekrævende, og greens samtidigt er langt mere modstandsdygtige. Derfor er vores bane ofte i meget fin stand selv i ydersæsonen. 

Lerbækgaard

Hørsholm Golf følger også en grøn strategi indendørs. Her er der fokus på ressourcebesparelser i forhold til energi, el, lys, varme og papir m.v. Varmekilden til opvarmning af klubhuset er i 2017 gået fra brændsel med fyringolie over til et luft til vandsystem. Det er ikke kun til gavn for varmeregningen, men også for miljøet. Det anslås at vi fremadrettet vil spare 30 tons CO2 årligt. Ligeledes er alle belysningskilder indendørs skiftet over til LED. 

Ny viden

Via vores samarbejdspartnere opsøger vi konstant ny viden omkring miljørigtige løsninger. Vi samarbejder med flere uddannelsesinstitutioner, herunder Københavns Universitet, der hjælper os med tilbundsgående undersøgelser af miljøorienterede spørgsmål.