Top
 

Ny træner i Hørsholm Golf

Hørsholm Golf / Aktuelt  / Ny træner i Hørsholm Golf
7 dec

Ny træner i Hørsholm Golf

Hørsholm Golf byder velkommen til Lars Nysøe som træner i Hørsholm Golf, vi ser frem til et godt samarbejde med Lars. Lars starter op i januar måned, lektioner kan bookes via vores hjemmeside. Lars har sendt en lille hilsen til Hørsholm Golfs medlemmer, hvor han præsenterer sig selv:

Jeg hedder Lars Nysøe, 56 år bor i Farum med min kone og 2 børn.

  • Uddannet PGA Golf Professional, har undervist siden 1992
  • Træner for Thorbjørn Olesen 2000-2015
  • Har igennem årene udviklet yderligere 2 landsholdsspillere; Nicolai Aagaard og Kevin Chen
  • Årets træner i Danmark i 2012
  • Tilknyttet European Tour siden 2010 og er medlem som Europa Tour træner

Som træner er jeg teoretisk og teknisk velfunderet, har mange års erfaring med træningsplanlægning og -afvikling for såvel nybegyndere, juniorer, klubgolfere og elitespillere. Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte spillers ambition og formåen, når undervisningen tilrettelægges. Mine spidskompetencer er svingteknik, short game og putting. I undervisningen bruger jeg gerne high speed kamera, GASP (svinganalyse software), IPad og TrackMan. Som Pro ser jeg det helt klart som en del af mit ansvar at få medlemmer og gæster til at føle sig velkomne, tage aktivt del i at skabe god atmosfære og et livligt klubmiljø, bidrage til løbende udvikling. I det hele taget levere en kvalitetsoplevelse, som gør at folk har lyst til at komme igen.

Vi ses på drivingrangen.

Dette er til testformål. Ordrer vil ikke blive ekspederet. Afbryd