Top
 

”Skåne Cup” 2020 på Falster

Hørsholm Golf / Herreklubben  / ”Skåne Cup” 2020 på Falster
4 sep

”Skåne Cup” 2020 på Falster

Grundet Corona var Skåne Cup flyttet fra Sverige til Falster.

Søndag den 30/8 mødte 21 forventningsfulde deltagere op i Falster Golfklub. Det blev to dage med herligt solskin, udfordrende baner og det sædvanlige hyggelige samvær, som kendetegner herreklubben.

Falster Golfklubs bane ligger i smukke omgivelser med en del smalle fairways med skov på begge sider. Noget af en udfordring i kombination med at skulle vænne sig til, at bolden straks satte sig i den bøde skovmuld og det relativt lange græs. Alligevel kom der en del scores omkring eller over 30. Længste drive (hul 10) leverede Henrik Bom Olesen, mens Joachim Nickelsen kom tættest på hullet på par-3 hullet (hul 18). Helt usædvanligt lå samme spiller, Uffe Thorlacius, længe til at vinde begge konkurrencer. Det var næsten for ondt, at Uffe blev overhalet på nogle af de sidste slag og måtte tage til takke med to ærefulde andenpladser.

Dagens indlagte holdkonkurrence blev vundet med flotte 95 points sammenlagt af David Ferguson, Dick Magnussen og Axel Bang-Berthelsen.

Søndagen blev afsluttet med en dejlig 3-retters menu med vin og hygge. Der var nærmest enstemmighed om valget af dagens sjoveste hændelse: Johnny Carlsen var på ”skovtur”, lavede et slag der gik lodret op i luften og greb så bolden med hånden, da den kom lodret ned fra de højere luftlag – se det er kunst!

Mandagen bød på en anderledes bane i Golfklubben Storstrømmen: mere vidde og også mere rul på fairways, men mange fandt at greens havde en drilagtig uens hastighed. Som vanligt blev vinderen ikke fundet i førerbolden, men blandt forfølgerne. Kun Dick Magnussen holdt til presset i førerbolden og blev nr. 3, mens årets mester blev Henrik Bang.

Efter frokost og præmieoverrækkelse kunne de trætte deltagere begive sig mod hovedstadsregionen. Mon ikke den megen friske luft indvirkede på sengetidspunktet?

Stor tak til Axel og Jan for et perfekt, veltilrettelagt og fantastisk arrangement.

Leif Johansen

Første- anden- og tredjeplads i ”Skåne-cup” 2020. Henrik Bang, Jørgen Palle Jensen og Dick Magnussen.

What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail