Hørsholm Juniorgolf Juni 2024
Nyhedsbrev/ Juniorgolf/ juni
Så kom varmen endelig, og spillet og træningen løftet til et nyt niveau. Vi er blevet flere, og heldigvis kan vi rumme det. Vi delte derfor de små på sidste træning. Melanie har overtaget træningen af mellemhold. Karsten fortsætter med de små. Søren støtter og hjælper hvor der er mest behov. Camilla fortsætter med de største og mest øvede.
Sommercamp
Som noget nyt, tilbyder vi i år en Sommercamp i uge 29. Det betyder at alle medlemmer af HG/ juniorafdelingen får tilbud om at deltage i 4 dages intensiv golftræning. Mandag til torsdag med formiddagstræning, frokost og efterfølgende bane eller specialtræning. Alt dette for kun 600 kr. skriv tiljunior@hoersholm-golf.dk for tilmelding eller spørgsmål. Der er begrænset deltagerantal, så tøv ikke.
Sommerferie tilbud Hørsholm kommune
Ligeledes tilbyder vi golf i uge 30 til alle skoleelever i Hørsholm Kommune. På lige fod med andre camps og sportsgrene, tilbydes golf. Vi introducerer spillet og viser hvad golf kan. Tilbuddet udsendes til alle skoleelever meget snart.
Golfmaraton i Hillerød Golf Klub
Vi har udsendt en særlig invitation fra Hillerød, og kan på det varmeste anbefale arrangementet.
Sommerafslutning
– og dermed afslutning på første del af sæsonen, nærmer sig. Vi holder sommerafslutning med fællesspisning tirsdag den 18/6 ifm. træningen. Alle er velkomne til at deltage. Arrangementet er gratis for junior spillerne i HG. Tilmelding senest den 11/6 hos trænerne.
Jesper Thuen 11/6 kl. 16:45. I lighed med tidligere år, vil ekvilibristen Jesper Thuen vise og underholde med de umulige slag i golf. Alle er velkomne. Arrangementet varer ca. 20 min. Og foregår ifm. træningen.
Torsdagstræning bliver også optimeret. Således er der nedsat sorte markeringer på alle huller. Det betyder at hullerne fra sort opleves betydeligt kortere og således også lettere. Adskillige spillede lavede par og bogey, og det er altid en dejlig oplevelse.
Torsdagstræningen fortsætter på banen, hvor vi har starttider fra 16:22. Vi forsøger at sætte hold på 3-4 spillere med en træner eller hjælper. Herreklubben stiller velvilligt med et par herre når vi har brug for det. Camilla vil således ikke deltage om torsdagen, men fortsætter om tirsdagen.
D-tour forsætter
2 afdelinger er afviklet og vi har deltaget med spillere i begge, men der er plads til mange flere. Så gå på hjemmesiden/ juniorgolf/turneringer og meld jer til, eller brug de aktive links vi udsender i en særlig mail primo juni.
Familiedag den 27. juli
I samarbejde med DGU holder vi introdag for nye golfere lørdag den 27/7 fra 10-13. Så kender I en eller flere potentielle juniorgolfere, der kunne have lyst til at prøve golf, så er det bare om at møde op. Der kommer annoncering i lokalpressen.
Torden og voldsom regn
Torsdag den 23/6 åbnede himlen sig med torden og regn. Derfor aflyste vi træningen. Vi forsøgte at sende SMS til alle, samt info på FB. Men det virkede ikke optimalt. Vi har nu opdateret SMS muligheden i golfbox, og vil sende via den næste gang.
Vintertræning
Desværre har vi ikke kunne tilbyde vintertræning tidligere, men det kan vi nu. Fra sæsonafslutning torsdag den 19. september, tilbyder vi træning en gang ugentligt.
Meget mere om det efter sommerferien.
Næste udvalgsmøde i juniorudvalget er tirsdag den 11/6 kl. 15
Næste forældreudvalgsmøde er tirsdag den 18/6 kl. 16:45 (inden fællesspisningen)
Juni måned ser således ud til at blive rigtig god, og selv om vi alle går på sommerferie, og har sidste træning for alle den 18/6, med fælles spisning, og sidste banetræning den 20/6, betyder det ikke at golfen skal ligge stille. Alle er velkomne til at trække lidt bolde og holde svinget ved lige.
Rigtig god sommer til alle.
Træningen genoptages tirsdag den 13. August.