Ordensregler
Ordensregler for Hørsholm Golf
Booking
- Spillere kan booke teetider fra kl. 06:00-22:00
- Spillere må ikke spille ud før åbningstiden af hensyn til det pågående banearbejde
- Spillere skal booke og bekræfte deres teetider før runden påbegyndes
- Spillere skal bekræfte deres teetid senest 5 minutter før starttid – bekræftelse kan ske via touch eller app
- Manglende booking kan medføre påtale, advarsel eller bortvisning, afhængigt af forholdets karakter
- På de lange baner (Nord, Vest, Øst) kræver det et registreret handicap på max 54
- For gæster kræver det, at man er medlem af en golfklub og har et registreret handicap på max 54
- Gæster med typen DGU-fuldtid, DGU-fleks og udenlandske gæster er velkommen på lige vilkår
- Der kan forekomme handicapbegrænsning og max-handicap sum for grupper i udvalgte tidsrum
Medlemslogin
- Medlemslogin, DGU-nummer og tilhørende kort (fysisk eller elektronisk) er personlige og må ikke deles, udlånes eller overdrages til andre
- Brug af en andens DGU-nummer eller medlemslogin for at opnå adgang til banerne uden korrekt betaling betragtes som en overtrædelse af Hørsholm Golfs ordensregler og kan udgøre en overtrædelse af Straffelovens §§ 171 og 279
- Hørsholm Golf forbeholder sig ret til at kontrollere identitet og betaling for at sikre, at alle spillere på banen har betalt greenfee eller er gyldige medlemmer
- Overtrædelse af ordensregler kan medføre bortvisning, kontrolafgift, karantæne og eventuel politianmeldelse
Greenfeebetaling
- Greenfeegæster skal betale greenfee før runden påbegyndes
- Greenfeegæster skal på forlangende kunne fremvise gyldig legitimation og/eller medlemskort.
- Hørsholm Golf forbeholder sig ret til at kontrollere identitet og betaling for at sikre, at alle spillere på banen har betalt greenfee eller er gyldige medlemmer
- Manglende greenfeebetaling medfører krav om betaling samt kontrolafgift på kr. 1.000.
- Ved konstateret identitetsmisbrug og/eller manglende greenfeebetaling kan sagen meldes til politiet under henvisning til Straffelovens §§ 171 og 279
- Overtrædelse af ordensregler kan medføre bortvisning, kontrolafgift, karantæne og eventuel politianmeldelse
Banen
- Banepersonel har altid fortrinsret
- Der er adgangsforbud på naboarealer; overtrædelse medfører bortvisning
- Baneservice gennemfører jævnligt kontrol af spilletempo, sikkerhed, pitchforks og greenfeebetaling
- Hunde er tilladt på banen og skal være i snor
- Barnevogne og klapvogne er tilladt på banen
Spil ready golf
- Vær klar til at slå, når det er din tur
- Vink straks igennem, hvis en bold ikke umiddelbart kan findes
- Vink hurtigere spillende hold igennem (hvis det er muligt i forhold til trafikken på banen)
- Saml bolden op, når du ikke har flere slag på hullet
- Stil din vogn bag ved udgangen til næste teested
- Alle spillere skal have sit eget golfsæt
Pas på banen
- Pitchfork skal medbringes og anvendes til at rette nedslagsmærker
- Læg græstørv på plads
- Udjævn spor i bunkers, og placer riven på langs af spilleretningen i bunkeren
- Tobaksrygning er tilladt, forudsat at spiller bortskaffer aske, skodder og affald forsvarligt
Buggy
- Golfbuggier kan lejes hos Hørsholm Golf
- Det er ikke tilladt at medbringe egen golfbuggy eller golfscooter mv
- Der må maksimalt være 2 personer i en buggy
- Golfbuggien må kun køres af personer over 18 år med gyldigt kørekort
- Golfbuggien må ikke køre tæt på greens og teesteder
- Golfbuggien kan afhentes 20 minutter før starttid og skal afleveres, så snart runden er færdigspillet (9 huller = 2,5 t., 18 huller = 5 t.)
- Husk at sætte golfbuggien til opladning efter endt brug
- Husk at tømme golfbuggien for personlige ejendele og fjerne evt. skrald
Driving Range
- Driving Range-bolde må kun benyttes på Driving Range
- På Short Game Academy skal egne bolde benyttes
- Det er ikke tilladt selv at samle bolde op uden for det opsatte område
- Rangebolde og kurve er klubbens ejendom og må ikke fjernes fra området
- Stil venligst kurve på plads efter endt træning
- Der kan forekomme holdtræninger og arrangementer, hvor området kan være helt eller delvist reserveret – se skiltning
- Det er ikke tilladt at undervise eller lave club fitting uden forudgående aftale med Hørsholm Golf
Dress Code
- Spillere forventes at benytte en funktionel påklædning, der er egnet til golf
- Det er ikke tilladt at have bar overkrop eller at spille i badetøj – der henvises til stranden
- Hørsholm Golf forbeholder sig ret til at afvise spillere, hvis påklædningen vurderes at være uegnet eller i strid med ovenstående
Straf for overtrædelse af ordensregler
- Overtrædelse af ordensregler kan medføre bortvisning, kontrolafgift, karantæne og eventuel politianmeldelse
- Banemarshalls har ret til at bortvise spillere øjeblikkeligt ved grove overtrædelser
Hjertestarter
- Hjertestarter findes på den sorte bygning lige ved teested 1 Øst
- Ring efter hjælp på 45 76 51 50 eller 45 76 15 00