Top
 

Klubmesterskaber 2026

Hørsholm Golf / Klubnyheder  / Klubmesterskaber 2026
9 sep

Klubmesterskaber 2026

I weekenden mødtes 21 friske golfere til årets klubmesterskaber i slagspil.

På grund af den lave tilmelding måtte vi nøjes med at gennemføre 4 rækker, så herfra skal der lyde en opfordring til alle om at deltage til næste år – det er ikke kun for eliten, men for hele klubben.

Den åbne herre-række åbnede ballet kl. 8.00 og herefter gik det afsted i tre-bolde med 10 minutters mellemrum. Herre-rækken spillede 27 huller lørdag og 27 huller søndag, mens resten af deltagerne ”nøjedes” med 18 huller lørdag og 18 huller søndag.

Forholdene var utroligt svære begge dage, pga. den megen blæst – lørdag var der op til 17 sekundmeter i stødene. Til gengæld slap vi dog for regnen, som jo har plaget os på det seneste.

I herre-rækken øgede gik sejren til Dean Mullis, der kørte sejren hjem fra spids med en samlet score i 233 slag til trods for en forsvunden bold på fairway på V7 i anden runde. På andenpladsen kom Alex van Niekerk, der brugte 236 slag. I herre senior lagde Torben Helledie sig i front med fire slag om lørdagen og holdt forspringet søndag. Han brugte i alt 168 slag, medens Jakob Topgaard på andenpladsen brugte 172.

Søren Meinertsen, der for nyligt har lavet en fantastisk runde, hvor han skød under sin egen alder – vandt veteran-rækken med 177 slag foran Poul Henning Jensen, der brugte 180 slag.

I dame senior var der som forventet ikke så stor spænding om sejren, der gik til Lotte Berth med en score i 157 slag. Til gengæld var der score lighed på anden pladsen mellem Jeanette Oldenborg og Janne Egelund Schmidt i 181 slag. Præmien gik til Jeanette, der var et slag bedre om søndagen.

Banen stod fantastisk og der var stor tilfredshed fra alle spillerne – og en kæmpe tak til hele green-keeper teamet for det store arbejde – til trods for næsten 27 svære pin-placeringer søndag 😉

Et stort tillykke til vinderne og tak til alle deltagerne for en god turnering.

Turneringsudvalget/Frank