10
apr
Invitation til medlemsmøde mandag d. 30. april
Tilmeld dig nu på Golfworks.
Årets første medlemsmøde med Brian Nygaard Oswald blev et stort tilløbsstykke. Ca. 100 medlemmer havde fundet vej til Stalden, hvor Brian på sin egen underholdende facon indførte os i nogle af de ændringer i golfreglerne som er på vej.
Årets næste møde finder sted
MANDAG 30. APRIL kl.19.00 i Stalden.
Emnet har vi haft nogle gange tidligere, men det gør det ikke mindre aktuelt. Det er jo ingen hemmelighed at noget af vor bane har været påvirket af opførelsen af den meget omtalte støjvold. Nu er arbejdet i sidste fase, og derfor vil Anders Greenkeeper gerne informere om de nye huller på Vest samt give os nogle idéer om hvornår vi kan spille dem. Dette, og sikkert mange andre emner, er aftenens tema, og jeg er sikker på at der stadig er mange spørgsmål som Anders vil besvare på bedste måde.
Yderligere vil vor restauratør, Peter Mikkelsen, fortælle om hans kommende aktiviteter i restauranten.
Det er vel de to emner der har optaget en stor del af medlemmerne meget i sidste sæson, så nu er der mulighed for at blive opdateret på udviklingen siden sidste sæson.
Derfor VEL MØDT 30. april kl. 19.00 i Stalden. Klubben vil, som sædvanligt, byde på et beskedent traktement efter de to indlæg.
Tilmelding via Golfworks.”
De bedste hilsner
Medlemsudvalget