Danmarksturnering – update fra eliten
Hørsholm Golfklub stiller igen i år op til Danmarksturneringen med stærke hold i alle fire rækker: 2 x herrer, damer, og senior.
Herrer
Vores 1. hold sidder stærkt i toppen af puljen efter de første fire kampe i 3. division. Tre hjemmesejre efterfulgt af en 5-7 sejr ude mod Skovbo betyder, at en delt kamp ude mod Værløse i den sidste kamp vil være nok til at vinde puljen og gå videre til oprykningskampen om en plads i 2. division næste sæson. Hvis Værløse ikke kan vinde hjemme hos Skovbo i deres næstsidste kamp, der spilles den 13. august, så kan Hørsholm tage puljen med en sejr på Bornholm samme dag.
Næste runde: 13/08: Ude mod Bornholm, 08:00. 14/08: Ude mod Værløse, 08:00
2. holdet ser ud til at fortsætte i 5. division næste år og sidder i skrivende stund på en 2. plads i puljen, 4 point bag Rungsted, som de skal møde den 13. august. Der har været mange tætte kampe, og alle krydser fingre for, at marginalerne vil falde lidt mere til vores fordel end de har gjort i den første del af sæsonen.
Næste runde: 13/08: Ude, Rungsted, 09:30. 14/08: Hjemme, Fredensborg, 08:00
Damer
Dameholdet spillede sig til en oprykningschance med to sejre i 2. turneringsrunde. En 5-4 sejr hjemme mod Gilleleje var efterfulgt af en 2-7 sejr på udebane mod Fredensborg. Alle hold i puljen nu sidder med 4 point inden de sidste to afgørende kampe, som for os spilles hjemme mod Fredensborg (13/08: 08:00) og ude mod Gilleleje dagen efter /14/08: 10:00).
Seniorer
Målet for seniorholdet i år har været kvalificering til 3. division i Danmarksturneringen. Desværre har de haft marginalerne imod sig med flere tætte kampe som er gået den forkerte vej, og derfor ser oprykning nu ud til at være uden for rækkevidde. Holdet prøver at runde sæsonen af med sejre mod Bornholm (hjemme) og Midtsjælland (ude). Udover divisionsmatcherne har Hørsholm i 2022 deltaget i regionsgolf i senior A rækken, og her har vi vundet puljen og ser nu frem til en kvartfinale i august. Så går du med små drømme om at spille nogle spændende matcher mod og med ligesindede seniorer i både divisions og regionsgolf, så er du altid velkommen til vores træningspas. Kontakt: Torben Helledie, Holdleder.
Næste runde: 13/08: Hjemme, Bornholm, 11:00. 14/08: Ude, Midtsjælland, 10:50
Kom og se de afgørende kampe 13. og 14. august
Alle hold har noget at spille for og har brug for jeres støtte til de sidste og afgørende kampe! Hvis I gerne vil se noget golf på højt niveau og heppe på vores holde, så kom og vær med!
Kontakt: Brian Horsburgh, eliteansvarlig (24 49 41 20)