Top
 

Derfor er jeg med i Herreklubben

Hørsholm Golf / Herreklubben  / Derfor er jeg med i Herreklubben
19 aug

Derfor er jeg med i Herreklubben

For nylig spurgte en af mine gode venner mig, om vi skulle mødes på en restaurant en onsdag. Det var et stykke tid siden vi havde set hinanden. ”Desværre” svarede jeg ”jeg skal spille golf i Herreklubben i Hørsholm Golfklub. Det gør jeg hver onsdag.” Min gode ven undrede sig lidt over, at jeg ikke bare ville springe en onsdagsmatch over. Det måtte jeg så fortælle ham.

”Forstår du” siger jeg ”Når man som jeg er ny i en golfklub, bliver man hurtigt lidt træt af at spille meget alene. Og jeg havde også hørt et rygte om, at der er en god ide at melde sig ind i Herreklubben, for så bliver man hurtigt en del af et godt fællesskab. Så jeg meldte mig ind i Herreklubben”. Og jeg skal love for jeg ikke er blevet skuffet!

Jeg blev taget vildt godt imod af bestyrelsen som straks bød mig velkommen og man spillede første runde med mig førstkommende onsdag. Her fik jeg fortalt alt om Herreklubben – hvordan den fungerer og hvordan man hver onsdag nemt finder nogen at spille med. Det er enkelt, da alle medlemmer har et (h) efter medlemsnummer. Så skal man blot melde sig på bolden i Golfbox hvor en spiller har et (h). Jeg har også selv booket en tid og andre har så meldt sig på.

Udover at der arrangeres flere turneringer hjemme i Hørsholm, tager vi også ud og besøger andre baner. Der er altid pæn tilslutning og som altid er der en utrolig god stemning. Det er faktisk kendetegnet ved Herreklubben: Super god og positiv stemning, hvor det at hygge sig blandt ligesindede er vigtigt. Og skulle man ovenikøbet vinde en præmie i en turnering må man tage det med 

Så selv om mit første år i klubben endnu ikke er slut, så synes jeg allerede nu at jeg kender mange. Og mange kender mig. Og vigtigst – altid positive mennesker at spille med.

Mange hilsner

Jesper Kjærsgaard

DGU nr. 92-6463 (H)