Familiedag med højt humør og masser af solskin
Alle mundvige vendte opad lørdag den 27. på Hørsholm Golf, hvor 90 glade og forventningsfulde deltagere checkede ind til Familiedag.
Og i modsætning til OL i Paris havde solen valgt at skinne over Hørsholm. 22 hjælpere havde meldt sig, og var på alle måder omdrejningspunkterne på hele anlægget. På hver af de 9 poster var storhjælperne klar med vejledning og opmuntrende ord. Forældre og børn prøvede det hele. Indspillet blev trænet, præcision og beherskelse, putting, grundtræning, Trackman, og ikke mindst par 3 banen blev afprøvede i stor stil.
Dagen vakte således glæde fra de første mødte frem, og frem til at alle familier havde prøvet de fremsatte aktiviteter, hvorefter alle nød en let frokost i restauranten. Og mon ikke adskillige fik lyst til at spille lidt mere golf, der var i hvert fald gang i kontorarbejdet.
Holdet bag dagen takker for den store opbakning fra Hørsholm Golf.
Tak for en superdag.