Første hole-in-one på den nye Vest
I weekenden åbnede de første 7 huller på Vest, og allerede dagen efter lykkedes det en spiller at lave golfens ultimative slag – et hole-in-one.
Den dygtige spiller var Linett Lindgren Mortensen, der spillede sammen med Mandagsklubben. På 4 Vest skulle hun kun bruge 1 slag og glæden var stor på terrassen efter matchen. Når Linetts bold kommer op på tavlen, burde den være til at kende – hun spillede nemlig med en knaldrød bold. Stort tillykke til Linett!
Skulle du have lyst til gøre hende kunsten efter, kan hul 4 spilles sammen med 6 af Vestbanens øvrige huller.
Det er chefgreenkeeper Anders Kamp Mortensens forventning, at 2 og 3 Vest åbner i første halvdel af juni. Der er dog allerede nu rig mulighed for at opleve mange af de nye ting på banen – så tag en tur i det skønne forårsvejr og nyd vores “nye” Vestbane.