Mandagsklubben rundede sommersæsonen af
Mandagsklubben har rundet sommersæsonen af på festlig vis. Hele 30 golfere var mødt op for at afslutte sæsonen med en omgang Texas Scramble efterfulgt af fællesspisning, præmieuddeling og masser af hyggeligt samvær.
Der blev både uddelt præmier for dagens Texas Scramble og for den sidste måneds golf, så der var flere gode grunde til at fejre en dejlig mandagssæson.
Afslutningen blev også en anledning til at sige tak til det nuværende begynderudvalg, som efter mange års stort engagement har besluttet, at de ønsker at give stafetten videre. Poul H. Jørgensen, Karen Rydal, Anne-Grete Brandt, Finn Øland, Henning Braginski og Vibeke Schrøder har gennem årene lagt utallige timer i Mandagsklubben og været med til at skabe et sted, hvor nye golfere og mere erfarne spillere altid er blevet taget godt imod.
Mandagsklubben har gennem årene været et vigtigt samlingspunkt for mange af klubbens begyndere – et sted, hvor man både har kunnet lære golf, få nye golfvenner og ikke mindst føle sig velkommen i Hørsholm Golfklub.
Der er allerede arbejdet med at gentænke rammerne for den fremtidige Mandagsklub, og der kommer mere information om det nye koncept senere på året.
Derfor – en stor og varm tak fra mandagsspillerne til Poul, Karen, Anne-Grete, Finn, Henning og Vibeke for jeres enorm store indsats og for alle de mandage, I har været med til at gøre til noget særligt. Vi håber selvfølgelig, at I fortsat vil være en del af fællesskabet – måske som spillere eller faddere i den nye begynderklub.