Top
 

Seniorherrernes julegolf med frokost, banko, julesange m.m.

Hørsholm Golf / Klubnyheder  / Seniorherrernes julegolf med frokost, banko, julesange m.m.
11 dec

Seniorherrernes julegolf med frokost, banko, julesange m.m.

Seniorherrernes julefrokost blev afholdt onsdag den 4. december. Dagen startede med julegolf, som var en til lejligheden opfundet twosome, hvor to spillere skulle skiftes til at slå hele banen rundt. Vinder blev de par med lavest nettoscore og de dygtige var:

Nord 1: Claus Winblad og Torben Karlsen; Nord 2: Rene Brølles Frederiksen og Claus Winberg

Vest 1: Søren Meinertsen og Torben Odal; Vest 2: Carsten Fleischer og Jan Schmidt-Hansen

Der blev serveret en flot julefrokost, og Niels Wendelboe donerede meget storsindet snaps fra Strandgården Wine & Spirit. Med alle i opløftet stemning lykkedes det Jørgen Hee på klaver at få guidet de knapt 60 deltagere gennem to julesange.

Henrik Peuliche styrede med myndig stemme bankospillet og der blev uddelt utallige flotte chokoladeæsker.

Dagens højdepunkt var julemandens optræden. En flot klædt julemand med et imponerende skæg læste op af to opfindsomme og velformulerede ønskesedler. Den første ønskeseddel var fra formand Tom Hertz, som ønskede sig bedre opførsel fra seniorherrerne ikke mindst overfor greenkeeperne, der jævnligt chikaneres af utålmodige medlemmer:-) Tom ønskede sig også bedre efterlevelse af golfreglerne, større indsats overfor nedslagsmærker og meget andet. Den anden ønskeseddel var fra en samling seniorherrer, som ønskede sig en fortsat kæmpe indsats af formanden, der sørger for at der tages hensyn til alle de sløve medlemmer, som f.eks. glemmer at melde sig rettidigt til diverse arrangementer. Julemanden overrakte en lækker 21 års whisky flaske som tak for formandens exceptionelle indsats for medlemmerne i 2024. Bravo, hurra og masser af klapsalver!! Glædelig jul til alle seniorherrer!

Hvem er julemanden? Det kunne godt ligne Bjarne Sell Hansen