Top
 

TAG MED MATCHKLUBBEN PÅ GOLFWEEKEND 16.-17. SEPTEMBER

Hørsholm Golf / Klubnyheder  / TAG MED MATCHKLUBBEN PÅ GOLFWEEKEND 16.-17. SEPTEMBER
13 jul

TAG MED MATCHKLUBBEN PÅ GOLFWEEKEND 16.-17. SEPTEMBER

I Matchklub-udvalget har vi besluttet at udvide sommersæsonens aktivitetskalender med en weekendtur lørdag-søndag, 16-17. september.

Alle medlemmer af Hørsholm Golf er meget velkommen:-)

Turen kan gå til Sydsverige eller Lolland – det besluttes, når vi ved, om der er interesse blandt jer for et sådant arrangement og hvor mange vi kan blive. Vi arbejder med et max. antal på 20 deltagere og med venteliste.

Prisen for arrangementet vil være i størrelsen kr. 1.500-2.000 pr. person eksklusiv transport og vil som udgangspunkt dække:

  • 1 x overnatning
  • 1 x morgenmad
  • 1 x middag lørdag aften
  • 2 x greenfee (18 huller)

Håber I også tænker, det kunne blive en god oplevelse at komme på golfweekend med Matchklubben og beder jer snarest muligt og senest søndag d. 23. juli tilkendegive, om I er interesseret ved at sende en mail til Jytte Højgaard (jyt.hoejgaard@gmail.com).

Det bliver en aktiv weekend, hyggeligt & sjovt, det bliver en “fest” – med andre ord golf, når det er bedst.

Spændte på at høre fra jer – mange hilsner fra

Matchklub-udvalget

Annelise, Janne, Jesper, Jytte og Lars